Problemformulering

Hvordan bliver Carlsberg så stort et firma?

Hvorfor blev Carlberg så populere?

Fordi de bragte en helt ny slags øl på banen så danskerne ikke længere behøvede at drikke tynd øl og blande det op med hjemmebrænderi.

Hvordan gjorde Carlsberg det?

Ved at få fat i en dampmaskine kunne de masseproducere øl som nogle af de første i danmark. De sørgede for at nå ud til folk.

Hvem gjorde det til det, det er i dag?

Til at starte med var det J.C Jacobsen som stiftede det hele.

Senere tog hans søn over. Men efterfølgende var det Carlsberg fonden der har taget over.

Arbejderbevægelserne

I 1870 begyndte politikere og folk at samle sig i politiske partier. Louis Pio, var postembedsmand, inden han sammen med to andre arbejdere dannede Den første internationale. Som var den danske afdeling af Socialistisk internationale.

Dette arbejdesbevægelse blev dannet for at tage vare på arbejderenes interesser. F.eks. håndværkere arbejdede en time mere om dagen end alle andre, dette var kende som slavetimen og denne ville de af med.

Louis Pio Støttede håndværkerne i denne sag.

Den 2 maj 1872, udsender Louis Pio en artikel i avisen der siger at de skal være imod alle dem der sidder på magten og styrer den store folkemængde, mens de sidder på pengende.

"Lad os da engang holde mandtal over alle frie arbejdere, over alle,

som vil hjælpe os i kampen mod kapitalen;

vi vil da faa at kende vor egen magt og vor fjenders svaghed;

samlede i tusindevis vil vi stille vore fordringer

og love hverandre at staa last og brast indtil sejeren er vor."

Dette ver en førstehåndskilde da det er Louis selv der har skrevet den. Det viser at Louis Pio støtter arbejderne. Dette vises i citaten ovenfor hvor Louis Pio snakker negativt om alle de mennseker der sidder med magte, det er der arbejdende folk der burde have en ret til at sige noget. Han mener at de vil vinde ved at se hvor de selv er stærke og hvor dem der er mod dem er stærke.

Dette førte til at Louis Pio blev anholdt og senere forlod landet, da dette sled ham ned.

Dette skabte de fagforeninger vi har i dag. Arbejderne fik lov til at bestemme noget selv, de måtte sætte grænser for hvor meget det var muligt for dem at arbejde. De gør at folk den dag i dag tager kampen op for det amindelige arbejdende folk.

• I 1814 blev loven om minimum 7 års skolegang indført. Hvilket medførte at næsten alle danskere kunne læse og skrive i 1850.
• I 1820'erne var eksporten af korn enorm især til England og dette gjorde at priserne steg.
• I 1847 blev den første danske jernbane bygget.
• I 1866 blev der en revidering af grundloven der gjorde at det kun var godsejere og embedsmænd der måtte blive valgt ind i folketinget.
• I 1870 udbredes aviser i Danmark.
• I 1870'erne sluttede kornsalgsperioden da USA kunne sælge mere korn til billigere priser.
• I 1875 kom landbruget ud af krigsen ved at satse på animalsk produktion
• 1882 organiserede de danske bønder sig i en andelsbevægelseog oprettede bl.a. andelsmejerier og andelsslagterier. Dette betød meget for dansk landbrugs kvalitet og kvantite.
• I 1882 blev det første andelsmejeri oprette og dette blev en kæmpe scucces.
• I 1865 blev der indført en finanslov nedskrevet af venstre der gjorde det muligt at afholde udgifter til Københavns befæstning mod flertallet i folketinget.
• I 1871 blev det første socialdemokrati dannet.
• I 1885 sluttede fagforeninger sig sammen som landsdækkende foreninger.
• I1886-1894 blev voldene rundt om København bygget selv og venstre var stærkt imod.
• I 1891 blev der indført en lov der sikrede ældre mennesker på over 60 år for diskrimation, ved at bo på alderdomshjem hvis de ikke kunne forsørge sig selv.
• i 1901 midstede højrepartier magten og siden har perlementarismen styret. D.v.s at ingen regering kan blive siddende med flertallet imod sig.
• I 1903 blev hartkornsskatten på jord afløst af indkomstskatten.
• I 1910 indførte man ved lov Den faste voldafgiftsret(arbejdsretten) og forligsinstitutionen.
• i 1925 under venstres styre blev den gamle revidering af grundloven ophævet, så kvinder og tyende stemme ved valg.

Lide uden for Vensyssel en gård. På denne gård var der mange stavnsbundene, men der var et specielt par, der i 1773 fødte en lille søn, som de døbte Christen Jacobsen. Der kom en lov i 1788 der satte stavnsbønder fri, men kun hvis de var under 14 eller over 36. Lille Christen var 15 på dette tidspunkt, så han måtte fortsat arbejde på denne går i Jylland i 12 lange år. Der kom en lov der sagde de skulle arbejde til 1800. Da disse 12 år var gået flyttede Christen der ikke var så lille længere til København.
I 1801 blev Christen bryggerknægt på det Kongens bryghus ved Københavns havn. Christen blev gift i 1810, og finder en lejlighed i nærheden af mange af de små bryggerier. Christen for en kongelig bevilling hvorpå der står han nu er bryggersvend.
Den 2 september i 1811 får de deres første og eneste barn som de dåber Jacob Christian Jacoobsen og på drenges dåbsattest kalder han sig nu lejebrygger, som brtyder at han driver et lejet bryggeri.
i 1823 køber Christen aktier i konges bryghus for 1500 rigsdaler.
Senere i 1826 da bryggergården på brolæggestræde kommer på auktion køber Christen også denne samt en nabogrund. Han bliver samme år valgt som en af de tre direktøre i kongens bryghus.
Der var i 1800 tallet 100 minibryggerier mens der var 300 brænderier. Øllen var lys og der var mange affaldsprodukter.
Christen døde i 1835 og hans søn Jacom overtog forretningen sammen med sin mor. Christen havde været god til at opløre Jacob , ikke i at lave øl, men havde taget sønnen med til naturvidenskabelige forlæsninger. For at brygge god øl skulle man nemlig kende bemien og biologien bag ølbryggeri.
Jacob smagte tysk øl ig dete blev til en forelskelse. Jacob tog ud og rejse med henbik på at kunne lave denne øl, hans rejse tog ham til Jylland og til Bayern.

Disse rejser førte til at han mellem rejserne forsøgte sig med at lave denne nye øl.
Den bestemte gær der skulle bruges til gæringen af øllen, krævede kolde temperaturer, derfor fik J. C. Jacobsen i 1845 med militærets tilladelse lov til at grave to kældre under voldene.

I 1846 ansøgte J. C. Jacobsen om at flytte bryggeriet uden for voldene og dermed uden for myndighedernes beskyttelse. Han fik lov og d. 10. november 1847 bliver betegnet som Carlsbergs fødselsdag. Bygningerne kom til at hedde Carlsberg efter J. C. Jacobsens søn Carl og bjerg efter stedet det var rykket til, nemlig Valby bakke.